Hurtig levering |14 dages returret |Unikt sortiment

Om os og produkterne

Luksusboblen
v. Gitte S. V. Schjønning
Spicavej 13
9900 Frederikshavn
CVR nr: 31533449
Telefon: +45 31172636 mellem kl. 9.30 og 18.00
Åbningstid på adressen:  efter aftale pr. telefon
eller mail til info@luksusboblen.dk 



Jeg startede firmaet i august 2008, efter at have været i London, hvor jeg blev fascineret af alle de lækre og sjove produkter, man kunne købe der. Tanken om, at man kunne få skønhedsprodukter, lavet af naturlige ingredienser, og hvor man samtidig tænkte på miljøet og ikke testede på dyr, gjorde min interesse endnu større.
Kontakten med Bodyline blev oprettet, og jeg bestilte produkter hjem, så jeg kunne afprøve dem. Jeg fandt ud af, at de havde en fantastisk blødgørende virkning på huden, da hovedingredienserne i de fleste produkter er mandelolie og kakaosmør, som begge gør noget helt vidunderligt ved din hud. Det gør huden smidig og blød samtidig med, at det er fyldt med antioxidanter, som genopbygger huden. Prismæssigt er de også billigere end andre tilsvarende produkter, da man ikke bruger overflødige penge og ressourcer på fine emballager, som alligevel bare kasseres efter brug, samt at de er håndlavede, og at man selv fremstiller de labels, der er på produkterne.
Alle labels bliver oversat til dansk fra det originale design, og indeholder desuden holdbarhedssymbol efter åbning. Alle produkter har en holdbarhed før åbning på ca. 3 år, med mindre andet er oplyst.


Vi sælger både til private og til firmaer, der ønsker at forhandle produkterne. 



Information om produkterne:

Firmaet Bodyline blev grundlagt i 1976 af Lesley Ricketts. Han ønskede at lave et firma, der lavede håndlavede skønhedsprodukter uden nogen form for animalske produkter. Han kunne heller ikke klare tanken om, at man testede på dyr, så derfor boykottede han alle leverancer fra firmaer, der benyttede sig af dette. Han startede hjemme i sit køkken, hvor han eksperimenterede med forskellige frugter, urter, blomster og æteriske olier. Siden har firmaet bare vokset sig større og større, men stadig med samme koncept. -  Ingen animalske ingredienser og ingen testning på dyr. Så produkterne er også velegnede til vegetarer.

I 1997 blev Lovely Bubbly grundlagt, og her ønskede man at lave en lidt mere ”sprælsk” del, hvor der blev eksperimenteret med form og farver og forskellige ”faste” produkter. Bl.a. Shampoobars, massagebars, badekager osv. Her kunne man spare meget af indpakningen og undgå emballager, som alligevel bare bliver kasseret efter brug.
Firmaet lægger stor vægt på kvalitet og miljøet og ønsker at levere friske produkter, hvor der er brugt mindst mulig emballage, og denne skal desuden være genbrugelig, så man ikke belaster miljøet.
Konserveringsmidler er kun brugt i begrænset omfang.
Mange af produkterne behøver ingen konservering, men i nogle af dem er det nødvendigt for at undgå at produkterne mugner eller bliver fyldt af bakterier. Derfor er  ca. halvdelen af produkterne helt uden parabener, mens der i resten kun er brugt 0,2 %, som er så lav en procentdel, at den knap nok kan måles. Endvidere er der mange produkter, der er parfumefri. Her kommer duften fra de blomster eller frugter, som er brugt til at producere dem. Farverne i produkterne er desuden også naturlige farver.

Firmaet Living Naturally blev startet i 2009 af en familie, hvis børn led meget af allergi og eksem på kroppen. De fandt ud af at Organic Soapnuts (økologisk Sæbenød) sammen med økologiske planter havde en helbredende effekt på eksem og allergi, og afprøvede det på børnene, som slap af med deres problemer.

De var det første firma I verden, der startede med at producere økologisk og botanisk vaskemiddel, hårpleje og hudpleje til sensitiv og problemhud.

Produkterne er alle håndlavede i England i små portioner af 100% vegan, naturlig og økologisk giftfri ingredienser.

FRI FOR:

-  SLS  -  PARABENER  -  MINERALSKE OLIER  -  ALUMINIUM  

-  KUNSTIGE OG GIFTIGE TILSÆTNINGSSTOFFER

-  PARFUME  -  ANIMALSKE INGREDIENSER

IKKE TESTET PÅ DYR. Og kun ingredienser fra firmaer, som ikke tester på dyr.

Vegan- og miljøvenlige.